OSTEOPATI
Mere end led og muskler
Gå lidt dybere
Klinikken kan nu tilbyde osteopatisk behandling ved Morten Vutborg.
Morten er uddannet fysioterapeut og osteopat. Han færdiggjorde den 4 årige efteruddannelse til osteopat (ESO, European School of Osteopathy) i sommeren 2021.
Hvorfor osteopati
Hvor fysioterapi fokuserer på muskler, led og nervesystem, tager osteopatien lidt flere af kroppens systemer, som f.eks også forbindelse til indre organer, i betragtning når kroppen skades.
Hvad er osteopati
Osteopati er en manuel sundhedsprofession. Det betyder, at osteopater anvender alene sine hænder til både undersøgelse og behandling. Osteopater undersøger og forebygger dysfunktioner i hele kroppen, og behandler led, muskler, bindevæv, kar og nerver med såkaldte osteopatiske manipulative teknikker (OMT) for, at normalisere kroppens funktioner. OMT omfatter blandt andet manipulationer og mobilisering af kroppens led, muskler og fascier (det tynde bindevæv) strækteknikker samt muskelenergi teknikker (MET).
Den filosofiske baggrund bag osteopatien er, at hvis kroppen bliver korrigeret mekanisk, vil kroppens egne selvhelingsmekanismer træde i kraft
ifølge Danske Osteopater
TILLÆGSYDELSEDer afsættes 45 min per første konsultation, imod 30 min ved normale fysioterapeutiske konsultationer. Vær opmærksom på at dette er en tillægsydelse, som koster alm. konsultationspris + 220 kr. |

