FarTræning - med plads til baby
Holdtræning for fædre, hvor der er plads til at tage baby med til træning
Træning mens du er på barsel
Det kan være svært at finde tiden, overskuddet og omgivelserne til at træne, mens man er på barsel. Det kan også være svært at motivere sig selv til at få trænet derhjemme alene, og derfor har vi skabt nogle rammer, som kan give dig effektive træninger på et ekslusivt hold á 6-10 fædre og børn.
FarTræning
FarTræning har fokus på, at du skal finde glæden ved at træne mens du er på barsel. Træningerne er tilrettelagt efter, at du både får masser af styrke- og konditionstræning samtidig med du mærker glæden ved at træne sammen med andre fædre.
Der er plads til dit barn
Til træningerne vil der være måtter og tæpper dit barn kan ligge på samt legetøj, de kan lege med, mens du træner. Der er også mulighed for at pusle, putte og give mad.
Ekstra tid til rådighed
Der er sat 75 minutter af til FarTræning, så du kan nå hele din træning, selvom der kan opstå længere pauser undervejs.
Træningernes opbygning
Alle træninger starter med en fælles opvarmning. Herefter er dagens workout skrevet op på en tavle, så man kan lave øvelserne i det tempo ens barn tillader det. Træningerne afrundes med en fælles finisher.
Praktisk information
Sted: Nordthy Fysioterapi
Munkevej 20a st. (indgang fra Farverstræde)
7700 Thisted
Tidspunkt: Tirsdage kl.09.45-11.00
Opstart: Tirsdag den 18. april
Forløbet strækker sig over 8 uger.
Pris: 800 kr.
Kandidat i idræt Marlene Kusk |
FarTræning
Tilmeld dig FarTræning ved at udfylde denne formular.