EFTERFØDSELSTRÆNING
Træning til mor med fokus på at få bækkenbunden integreret i bevægelser og i træningen
Babyer er mere end velkomne
Graviditet er en stor belastning
Under en graviditet udsættes kroppen for stor belastning. Der kommer et stort pres på bækkenbunden og mave- samt rygmuskulaturen påvirkes så vores evne til at stabilisere vores kropsstamme forringes, kroppens tyngdepunkt forskydes, og generelt er man typisk ikke så aktiv som man plejer.
Efterfødselstræning
Efter fødslen er det derfor væsenligt at sætte ekstra fokus på at få trænet kroppen op, så den igen kan fungere bedst muligt.
På dette hold er der fokus på at få integreret bækkenbunden i bevægelse og træning, for at optimere de bevægelser kroppen laver i hverdagen.
Der testes 1. gang for delte mavemuskler, så der kan tages højde for det undervejs i forløbet. Der vejledes i den forbindelse omkring hvordan man skal træne, og hvad man helst skal undgå.
Hvad består træningerne af?
Forløbet starter med en introduktion til hvordan bækkenbunden fungere, og hvordan den skal aktiveres i de bevægelser man laver.
Derefter starter alle træninger med et kvarters babytummel, hvor i får idéer og inspiration til at lege med jeres børn, så den motoriske udvikling stimuleres. Herefter fortsætter træningerne med styrketræningsøvelser med fokus på at få integreret bækkenbunden, hvor intensiteten øges gradvis igennem forløbet.
Træningen varetages af Stinne M. Tange, som er en erfaren fysioterapeut med specifik efteruddannelse i bækkenbundsproblemer og delte mavemuskler.
Forløb
Træningen består af et forløb på 6 gange, der foregår mandage fra 12.30-13.30.
Meld dig gerne til allerede nu, hvis du er interesseret.
PRIS 500,-
Der kræves IKKE lægehenvisning for at deltage.
Fysioterapeut ![]() Stinne Mosumgaard Tange
Babytummel instruktør GynObs Kursus i bækkenbund og rectus diastase Kursus i AIMS og Baylet(undersæøgelse af grovmotorisk udvikling 1-18 måneder |
Andet relevant
Se også efterfødsels-tjek, gynobs
Tilmelding Efterfødselstræning
Jeg vil gerne tilmeldes efterfødselstræning.