FYSIO FLOW
TIRSDAG kl. 17-18 og TORSDAG kl. 15-16
Træning med blide stræk
Hvad er fysio flow
FysioFlow er en yoga lignende træningsform udviklet i Danmark, der arbejder med kroppens bindevæv - kroppens fascier - med det formål at øge bevægeligheden og aktivere kroppens ro- og hvilesystem.
Inde under huden ligger kroppens mange lag af fascie. Der er f.eks. den dybe fascie som er som en våddragt der ligger mellem hud og muskler, fascier omkring hver muskel samt fascielag som ses nøje organiseret inde i musklerne. Alt i alt har glidet mellem disse lag - i "The Sliding System" der hvor væv møder andet væv - en stor betydning for vores bevægelighed.
Ved inaktivitet, stress og stillesiddende arbejde, nedsættes glidet mellem de forskellige lag, den fascielle våddragt bliver stiv og tør - og bliver vanskeligere at bevæge.
FysioFlow handler om at stimulere glidet mellem de forskellige lag - gøre fascien varm, eftergivelig og bevægelig, og samtidigt stimulere kroppens ro- og hvilesystem.
Fysio Flow er for dig, der er lige så stram og stiv, som størsteparten af den danske befolkning.
PRIS 750,- for forløb på 10 gange
FYSIOTERAPEUTMia Bisgård |
Interesseret i fysio flow
Du kan skrive til os her, hvis du ønsker at tilmelde dig eller høre mere om fysio flow. Tilmelding er først gældende ved betaling. Betal 750,- til Mobilepay 89219 og anfør "Fysio Flow" i besked feltet.