OSTEOPOROSE HOLD
Styrk dine knogler, muskler og led
Hold 1 onsdage kl. 11.00 (løbende optag)
Hold 2 fredage kl. 9.00 (løbende optag)
Har du osteoporose eller Osteopeni?
Osteoporose er også kendt som knogleskørhed, eller er du i risikogruppen for at udvikle det, så kan osteoporose-træning hjælpe dig. Træningen fokuserer på at styrke dine knogler, muskler og led gennem fysisk aktivitet.
Osteoporose-træning henvender sig til alle med osteoporose. Har du nogle af følgende ønsker eller symptomer, er osteoporose-træning noget for dig:
- Styrke dine knogler
- Styrke muskler og led
- Forebygge forværring af sygdommen + optimere medicinens effekt.
- Forebygge fald
- Sammenfald i ryggen
- Smerter fra ryg, nakke og andre led
- Vejledning og rådgivning om osteoporose
Hvorfor osteoporose-træning?
Fysisk aktivitet og træning er en af de 3 vigtige dele af behandlingen af osteoporose (Medicin og Kost er de 2 andre). Osteoporose-træning består af fysiske øvelser, som reducerer dine symptomer og forebygger udvikling af nye symptomer. Oplever du smerter eller ømhed fra muskler og led kan osteoporose-træning være en løsning for dig.
Dine knogler har brug for regelmæssig belastning for at holde sig stærke.
Knoglenmassen aftager med alderen. Men det kan modvirkes med regelmæssig belastningspåvirkning ved f.eks. almen motion og gang. Man ved fra den medicinske forskning at vægtbæring og aktivitet fremmer knoglevækst og derfor skal patienter med nyopererede hofte så hurtigt op at gå som muligt. Netop det kan man udnytte til at modvirke at knoglemassen aftager for hurtigt.
Holdtræning hjælper til at holde sig i gang. De fleste ældre oplever dog det som sværere og sværere at holde sig i gang fysisk, og derfor kan det være en god ide at indgå i holdtræning ledet af en fysioterapeut, som kan sørge for at træningen foregår forsvarligt. Samtidigt er det motiverende at mødes med andre som har lignende problemer og træne med dem, ligesom at det er nemmere at komme afsted når man ved at der er nogen som forventer man kommer.
Fysioterapeut
Kristian Krogsgaard Andersen |
HOLD 1 Knogle træning for Osteoporose
Træning onsdag kl. 11.00, løbende optag
Hvis du eller en du kender har Osteoporose, er det her tilbud rettet til dig. Se nedenfor.
Holdet er til dig, der har behov for at starte eller fortsætte med fysisk træning, og har brug for trygge rammer at gøre dette i. Eller dig der gerne vil fortsætte efter et evt. osteoporose forløb i det kommunale, hvor du højest sandsynligt er vejledt i fortsat at være fysisk aktiv og træne.
Dette holdforløb giver dig en god individuel tilpasset træning og samtidig rum til at spejle sig i andre med samme problematikker og der vil blive givet information og vejledning ift. sygdommen undervejs.
Holdet er både for mænd og kvinder. Træningsdelen vil have fokus på træning af styrke, balance/stabilitet, holdning, hensigtsmæssigt brug af kroppen.
Så vil du gerne vide noget mere om osteoporose og træne hensigtsmæssigt, så du bedst muligt kan forebygge og mindske risiko for fald og brud på knoglerne, så tag kontakt til klinikken for at høre nærmere eller tilmelde dig holdet.
Se tilmelding nederst på siden
Nyt tiltag! HOLD 2 - Holdtræning/ samtræning med fokus på Progressiv Styrketræning
Træning hver fredag kl. 9-10 , løbende optag
- Progressiv styrketræning vil sige man gradvist øger intensiteten/belastningen i træningsøvelserne over tid.
Dette hold er for dig der ønsker at have mere fokus på knogleopbyggende træning, hvor det anbefales at træne minimum 2x ugentlig, og med højere intensitet end man måske er vant til.
Holdet er til både mænd og kvinder.
Ifølge Sundhedsstyrelsen lever op mod 700.000 danskere – hver 3. kvinde og hver 6. mand – med knogleskørhed i større eller mindre grad. Cirka 200.000 har fået stillet diagnosen. De fleste, op mod 500.000, lever med sygdommen uden at vide det. - Osteoporoseforeningens hjemmeside.
Se tilmelding nederst på siden
Sundhedsstyrelsen skriver følgende i deres hovedbudskaber omhandlende Osteoporose: ”Non-farmakologiske tiltag omfatter bl.a. knoglevenlig livsstil, fysisk træning, smertebehandling, sygdomsmestring, udredning af faldtruede samt medicingennemgang.” Herunder er link til Osteoporose foreningens hjemmeside, hvor man blandt andet kan læse om risiko faktorer for at udvikle osteoporose |
Kontakt os om osteoporose træning
Jeg er interesseret i osteoporose træning og vil gerne kontaktes vedr trænings muligheder. Hvis du allerede ved hvilket hold du gerne vil tilmelde, så skriv det gerne i feltet.