Klar til træning efter fødsel
Træning til mor med fokus på bækkenbunden - babyer er mere end velkomne!
Bemærk vi har to træningstilbud:
På "Klar til træning efter fødsel" er der fokus på at få styr på bækkenbunden i bevægelser og i træningen, og få styr på bækkenbund og vejrtrækning i bevægelse og træning, så kroppen gøres klar til at løbe igen.
På "MorTræning - power" er træningen tilrettelagt efter at øge muskelstyrken og forbedre konditionen.
Graviditet er en stor belastning
Under en graviditet udsættes kroppen for stor belastning: Der kommer et stort pres på bækkenbunden, og mave- og rygmuskulaturen påvirkes i en sådan grad, at vores evne til at stabilisere vores kropsstamme forringes. Derudover begynder mavemusklerne at dele sig i takt med at maven vokser.
Efter en fødsel skal kroppen i gang med at hele. Alle mødre starter derfor fra bunden efter en fødsel, uanset hvor meget eller hvor lidt man har trænet inden.
Træningen
På dette hold er der fokus på samspillet mellem bækkenbund og vejrtrækning og at få integreret dette i bevægelse og træning.
Dette hold er for dig:
- som har født (tidligst 4 uger efter fødsel, 6 uger efter kejsersnit)
- som måske har delte mavemuskler
- som oplever at have en bækkenbund, der ikke helt arbejder som den plejer
- ELLER som bare ønsker at træne din kerne klogt
ALTSÅ: vil du gerne forberede din krop på løb eller anden træning igen under hensyntagen til kroppens naturlige helingsproces, så er dette holdet for dig!
Forløb
Træningen består af et forløb på 6 gange, der foregår mandage fra 12.45-13.30.
Meld dig gerne til allerede nu, hvis du er interesseret.
PRIS 600,-
Der kræves IKKE lægehenvisning for at deltage.
Fysioterapeut Stinne Mosumgaard Tange
Babytummel instruktør GynObs Kursus i bækkenbund og rectus diastase Kursus i AIMS og Bayley (undersøgelse af grovmotorisk udvikling 1-18 måneder |
Andet relevant
Se også efterfødsels-tjek, gynobs , Mortræning - power
Tilmelding Klar til træning efter fødsel
Jeg vil gerne tilmeldes "Klar til træning efter fødsel”